En ny teknisk analyse argumenterer for, at vandmærker i tekst fra AI-modeller altid vil være trivielle at fjerne. Ifølge Sean Goedecke er det fundamentalt svært at gøre tekst-vandmærker robuste, fordi tekst har langt mindre redundans end billeder eller lyd. Hvor et billede kan bære et usynligt mønster, der overlever beskæring og komprimering, kan en tekst ændres med enkelte ord uden at miste betydning – og dermed fjernes vandmærket.
For beslutningstagere er konsekvensen klar: Vandmærker kan ikke stå alene som dokumentation for, at indhold er AI-genereret. Virksomheder, der bygger systemer til at detektere AI-genereret tekst – fx til nyhedsmedier, juridiske dokumenter eller akademiske opgaver – bør ikke forlade sig på vandmærker som en pålidelig barriere. Regulatorer, der overvejer at kræve vandmærkning, bør indse, at teknologien ikke er en garanti, men alene et redskab blandt flere.
Analysen peger på, at en person med grundlæggende tekniske færdigheder kan fjerne vandmærket ved at omskrive eller oversætte teksten – en proces, der i stigende grad automatiseres med andre AI-værktøjer. Dette betyder, at tilliden til oprindelsesmærkning af tekst er skrøbelig, og at organisationer bør investere i bredere strategier for indholdsverifikation, herunder metadata og menneskelig gennemgang.
