Et nyt framework, MacroAgent, bruger LLM-agenter til at designe heuristiske algoritmer til macro-legalization i VLSI-chipdesign. Resultaterne viser markante forbedringer i layout-regelmæssighed og wirelength sammenlignet med eksisterende metoder, hvilket kan få betydning for virksomheder, der udvikler eller anvender EDA-værktøjer.
Macro-legalization er den sidste fase, der bestemmer placeringen af makroer i et chipdesign, og den har stor indflydelse på den endelige kvalitet. Traditionelle tilgange har ifølge forskerne bag MacroAgent på arXiv været præget af manglende robusthed, høje beregningsomkostninger eller manglende hensyntagen til regelmæssighed mellem makroer.
MacroAgent løser dette i fire trin: clustering, konturgenerering, template-matching og inter-cluster-refinement. Centralt er brugen af LLM'er til at opdage flere effektive, regularitetsbevidste konturalgoritmer. På benchmarks som TILOS og Chipyard opnår frameworket en 2 til 8 gange forbedring i layout-regelmæssighed, en 3-5% reduktion i routed wirelength og markant bedre robusthed med acceptabel kørselstid.
End-to-end-evaluering med Cadence Innovus place-and-route viser, at forbedringerne omsættes til konkrete PPA-gevinster: 2,9% lavere routed wirelength og 68,3% bedre TNS sammenlignet med DREAMPlace-baseline, samt 1,8% lavere routed wirelength i Innovus macro placement flow.
For beslutningstagere i halvlederindustrien betyder det, at LLM-drevne agenter ikke længere kun er interessante til softwareudvikling, men også kan optimere hardwaredesign-processer. Virksomheder, der investerer i EDA-værktøjer eller chipdesign, bør følge denne udvikling tæt, da den kan føre til hurtigere og mere effektive designflows.
